Helt tilbage fra menneskets tidlige historie har der været to måder at opfatte verden på; Logos og Mytos. Logos repræsenterede den konkrete verden, det, der var umiddelbart synligt, og som kunne måles og vejes. Mytos derimod, repræsenterede den del af verden og menneskelivet, der ikke kunne indfanges med de fysiske sanser, men som var en vigtig del af det at være menneske. Det var f.eks. relationen til den åndelige eller spirituelle verden, kærligheden og de dybe relationer. Begge måder at opfatte verden på var vigtige, og for vores forfædre stod de ikke i modsætning til hinanden. De blev derimod betragtet som komplementære måder at nå frem til sandheden om at være menneske på. Man kan nærmest sige, at de havde hver sit – ligeværdige - ”domæne”, der begge var nødvendige for at opnå en fuldkommen beskrivelse af menneskets været i verden.
Afmytologiseringen
Synet på myter ændrede sig i den sidste halvdel af 1700-tallet. Det er den periode, der kaldes oplysningstiden, og hvor videnskabens udvikling virkelig tog fart. I takt med at mennesket blev bedre og bedre til at forstå den fysiske verden, fik logos mere og mere magt på bekostning af mytos. Kodeordene i oplysningstiden var: ”Det fornuftige, det naturlige og det nyttige”.
Myterne blev i stigende grad forkastet som falske og ”primitive” og man kan sige, at verden blev ”afmytologiseret”. Selve ordet "myte" skiftede betydning, så mange i dag alene forstår det som en betegnelse for en falsk overbevisning. Hele baggrunden for TV-programmet "Myth Busters" var angiveligt at afprøve troværdigheden af forskellige myter, der enten florerede på internettet eller blev indsendt af folk til programmet.
Programmet har f.eks. undersøgt om en mønt, som kastes ud fra toppen af Empire State Building i New York, opnår så høj en fart, at den kan dræbe et menneske på fortovet, hvis den rammer personen i hovedet. Det er måske meget god underholdning - men det har ikke meget til fælles med den oprindelig betydning af ordet myte.
Heinrich Zimmer
Heinrich Zimmer (1890 – 1953) var tysk historiker og lingvist. Han var desuden mentor for Joseph Campbell, der beskæftigede sig med myter det meste af sit liv og bl.a. skrev bogen "The Hero with a thousand faces" i 1949. Joseph Campbell døde i 1987, men han talte allerede dengang om den tomhed og mangel på mening, der opstår i en kultur, der har fjernet sig fra sine myter. Han talte også om vigtigheden af at bevare adgangen til det metaforiske sprog.
Heinrich Zimmer sagde:
- Det vigtigste i livet kan ikke forklares
- Det næstvigtigste bliver som regel misforstået. Det er bl..a myterne, som viser vejen til det vigtigste ved hjælp af metaforer, lignelser osv.
- Det tredjevigtigste er alt det, der kan forklares. Det er alt det, der har at gøre med fakta, historie, videnskab osv.
Vores sprog er i dag næsten udelukkende forankret i logos. Vi er med andre ord blevet rigtige dygtige til at tale om det, Heinrich Zimmer betegnede som det tredjevigtigste. Og når der er noget, man er god til, så er det som regel det, man bruger mest.
Men det kan gå rigtig galt, hvis vi forsøger at tale om det første – og læse det andet - ved hjælp af det tredjes sprog. Det er her, hvor såvel religiøs fundamentalisme som pure afvisning af det åndelige opstår. Som når nogen i ramme alvor prøver at bevise, at jorden enten kan, eller ikke kan, være skabt på seks dage. Eller når muligheden/umuligheden af en jomfrufødsel diskuteres konkret. Så har vi mistet adgangen til mytos og til det metaforiske sprog.
Min motivation for at arbejde med myter, eventyr og andre fortællinger er at genopdage punkt to - altså det, der ifølge Zimmer ofte bliver misforstået. Ved at arbejde bevidst med fortællingernes metaforiske betydning kan vi som mennesker få adgang til en del af livet, som vi normalt har svært ved at tale om. Der er meget dybde og livsvisdom forbundet med de gamle fortællinger, og de var aldrig ment som uskyldig underholdning og tidsfordriv.
Genfortryllelse
Som samfund er vi dybt afhængige af logos på rigtig mange områder - det kan slet ikke undværes. Men som Joseph Campbell sagde, sker der noget med et samfund eller en kultur, der glemmer eller forkaster sine myter. Det kan komme til udtryk som rodløshed, manglende mening og en fornemmelse af at være adskilt fra verden og den omkringliggende natur. I dag er der flere, der er begyndt at tale om, at verden har brug for at blive ”genfortryllet”. En forfatter som Karen Armstrong, der har skrevet "Naturens Hellige Kraft" fra 2023, nævner f.eks., at vores syn på naturen har betydning for vores vilje til at ændre adfærd for at bekæmpe klimaforandringer. I mange af de tidligere mytologier blev naturen anset for levende eller "besjælet", og man var som menneske forpligtet til at ære den, aldrig at tage mere, end man havde brug for, og at give noget tilbage som tak for det, man tog - f.eks. i form af jagt- eller høstudbytte.
Temaet bliver også behandler i Jeppe Krogsgaard Christensen bog "Tingene og sagerne - en genfortryllelse" samt i Bent Flemming Nielsen "Genfortryllelse - om kirkens rum og gudstjenesten".
For mig kan genopdagelsen af de gamle myter og eventyr og deres betydning åbne vejen til genfortryllesen.